Biludlejning i Aalborg Lufthavn

Om Aalborg Lufthavn
Aalborg Lufthavn er Danmarks tredjestørste lufthavn. Både inden- og udenrigsflyvninger starter i denne lufthavn, som ejes af seks nordjyske kommuner.
I Aalborg Lufthavn kan man som passager benytte faciliteter som tax free indkøb, legeområder til børn, mødelokaler, cafe, restaurant samt fire computere, der er gratis til rådighed for rejsende. Trådløst internet er også tilgængeligt. Indretningen er stilren, og generelt er det som passager let at finde rundt i bygningerne.
Lufthavnen er beliggende ca. fem kilometer fra Aalborg centrum, hvortil der afgår busser, men det er også muligt at cykle til og fra lufthavnen. Vil man hellere leje en bil, har Hertz, Avis og Europcar kontorer ved lufthavnens ankomsthal 1. Denne mulighed er den mest bekvemme, da man ikke er afhængig af offentlig transport. Og så er det sjældent nødvendigt at booke sin bil i forvejen, da bilparken er ganske stor.
| Hurtige fakta | |
|---|---|
| Passagerer (2010): | 1343358 |
| Højde: | 3 meter |
| Koordinater: | 57°05'34"N, 009°50'57"E |
| IATA: | AAL |
| ICAO: | EKYT |
